Tilmeld dig

CANOO·TORSDAG DEN 27. JUNI 2019

Baggrund for vores nye online fællesskab på canoo.

CANOO er oprettet som et fristed når det bliver for meget med Facebooks undertrykkelse
af de holdninger og handlinger der rører sig blandt brugerne.

Den totale overvågning, den øgede begrænsning af ytringsfriheden og ikke mindst frygten for udelukkelse fra det daglige online fællesskab , er grundlæggende årsagen til at Canoo fællesskabet blevet etableret.

Facebook modsatte sig at vi som gruppe febrilsk forsøgt at hjælpe hinanden når vi selv eller en af vore kære var lidende eller døende.

Overordnede politiske og økonomiske interesser bliver, som så mange andre steder, sat over det enkelte medlem/borgers desperate behov for overlevelse.

Vi kunne ikke længere i fællesskab yde en indsats for dem,  som vores samfund svigtede og ikke magtede at hjælpe, endsige bare tale frit om en vej til hjælp og støtte.

Det er ikke tilfredsstillende for den store gruppe af mennesker, som dybest set bare gerne vil have lov til at udøve den form for næstekærlighed og medmenneskelighed ,som er ved at gå i glemmebogen overalt på kloden.

Men vi fik NOK!

og derfor har vi i fællesskab lagt mange ressourcer i at etablere et NYT fællesskab, hvor det er tilladt at vende tilbage til helt fundamentale menneskelige dyder.


Et fællesskab hvor vi sammen sætter LIV over LOV og konventioner.

Et fællesskab hvor vi selv har valgt at tage ansvaret for det liv vi har.

Et fællesskab hvor vi sætter fokus på de positive værdier i livet og gør det der skal til når livet viser sig fra den barske side.

Velkommen til Canoo

Den sidste bastion for ytringsfriheden og retten til at overleve.

God bedring 

Jan Larsen